I Maj 2016 udstiller billedkunstner Lotte Kjøller fra København maleri og Skulptur i Cobrarummet ved Sophienholm. Loftet i Cobrarummet er en kunstnerisk udsmykning udført af den internationale berømte kunstnergruppe COBRA og nu med Lotte Kjøllers kunst på væggene og gulvet. Kom og se naturen, Cobraloftet og fin kunst og musik! Kom og nyd dagen, dans soldans og glæd dig med foråret - så bliver det sol i morgen. Det kan jo ikke ske for hurtigt - vel? Lotte Kjøller udstiller i Cobrarummet ved Sophienholm, Nybrovej 401, 2800 Kgs. Lyngby fra d.26 maj til d.5 juni, 2016. Der er åbent tirs - søndag kl. 11 til 17. Tors 11-19. Mandag lukket.
Der er fødselsdags-fernisering d. 28 maj kl. 13 – 16.30, hvor solen skinner! Der vil blive holdt en særlig fest til ære for foråret med lidt til ganen, god kunst på væggene, og underholdning af Lars Frantsen, der vil give klassisk koncert på akustisk guitar. Der vil i dagens anledning være 10 % rabat på alle Lotte Kjøllers kunstværker. På denne udstilling har billedkunstner Lotte Kjøller samlet sine værker inspireret af hende selv som motiv samt menneskets samhørighed med hinanden og naturen i separatudstillingen ”sol i morgen”.
Billedkunstner Lotte Kjøllers malerier tager næsten altid udgangspunkt relationer. En del situationer foregår i naturen. Musik, leg og drømmesekvenser er skildret i flere af Lottes billeder. Lotte Kjøller har udført en række billeder, der omhandler menneskelig forvandling. Her forstået som både forvandling og forandring, dvs. menneskets evne til at forandre sig gennem livet. Dette ser man også i naturbillederne. Mennesket er eller har, netop lige været der – som et levende element i billedet – og i stadig forandring. Dette skildres gennem motivet såvel som i farven. Farveholdningen er sprudlende og ekspressiv. Af og til anvendes guld og sølv som en glitrende understregning af bevægelse i direkte eller overført betydning. Lotte Kjøller har udstillet mange flotte steder. Hun debuterede på Kunstnernes efterårsudstilling i 1995 og 1996. I 1997 var hun på legatrejse ½ år i Paris, hvor hun studerede på Ecole Des Beaux Artes. Efter rejsen blev Lotte antaget på Kunstnernes Sommerudstilling i 2000 og 2001. Hun er nu medlem af Billedkunstnernes Forbund(BKF) som kunstner og i Dansk Forfatterforening(DF) som illustrator og forfatter. Hun. Se Lotte Kjøllers hjemmeside: www.Lk-kunst.dk. Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Lyngby Kunstforening.
Opret din egen hjemmeside med Webador