Specialauktion af Lotte Kjøller i auktionshuset Lauritz.com i Odense 2008

Kunstner i udvikling - Lotte KjøllerOmfattende salgsudstilling med malerier og skulpturer af Lotte Kjøller


Fredag den 22. august, kl. 15-17 hos Lauriutz.com Odense, Kratholmvej 51, 5260 Odense S.
Kom til fernisering og afslappet samvær med den dynamiske billedkunstner, Lotte Kjøller, der har en stor udstilling med nyere malerier og skulpturer hos Lauritz.com Odense. Der kan bydes på værkerne fra torsdag den 21. august til og med mandag den 8. september.

Dialog-omvisning fredag den 5. september, kl. 16.00
Der afholdes dialog-omvisning i Lotte Kjøllers præsentation hos Lauritz.com Odense v. kunsthistorikeren, mag.art. Lise-Lotte Blom og kunstneren. Alle er velkomne.

Lotte Kjøllers baggrund Lotte Kjøller, født i Køge 1966, er uddannet privat hos billedkunstneren Jeff Ibbo 1992-95. Desuden et halvt års studium (legatophold) på École Des Beaux Artes, Paris og på Paper Art Symposium, Letland (legatophold) i 1997.
Hun har modtaget en række legater: Rosenvængets Rejselegat 1992; Bikubefonden 1997 og Ravel Levetzauske fond 1997.
Lotte Kjøller er medlem af BKF, Kvindelige Kunstneres Samfund; Kunstnerforeningen af 18. november og Dansk forfatterforenings illustratorgruppe. Hun har udstillet på en række censurerede udstillinger KE 1995 0g 1996; KS 2000 og 2001; 6th. Lessadra WorldArt Print Annual 2007, Sofia, Bulgarien; Mini Print International, Barcelona, Spanien 2007.
Lotte Kjøller har yderligere udstillet på talrige separat- og gruppeudstillinger i ind- og udland. Senest separat på Galleri Over Gaden, Skælskør; Cobrarummet, Sophienholm, Lyngby; Arthouse Kunsthandel, Kbh; Galleri N24, Kbh. alle i 2007 endvidere i Galleri LB, Kbh i 2008.

UdsmykningerKunstneren har udført en række udsmykningsopgaver helt fra 1988, bl.a. Nikolaj Udstillingsbygning, Kbh; Køge Gymnasium 1990; Kbh. musiske Aftenskole 1991; Fritidsklub ”Bag Skorstenen”, Køge 1991; Kbh. Hovedbibliotek 2004. Har solgt til Hyltebjerg Kirke, Vanløse og er repræsenteret i Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Samling fra 2004.
Maleriernes og skulpturernes udsagn
Lotte Kjøllers malerier tager næsten altid udgangspunkt i menneskelige relationer. Helt konkret ses ofte et eller to mennesker i en eller anden situation. En del situationer foregår i naturen, en del i et lukket interiør. Musik, leg og drømmesekvenser er skildret i flere af kunstnerens billeder. I 2008 har kunstneren udført en række billeder, der har fået fællesbetegnelsen ”change”. Her forstået som både forvanling og forandring, dvs. menneskets evne til at forandre sig (forvandles) gennem livet. Dette skildres gennem motivet såvel som gennem farven. Farveholdningen er sprudlende og ekspressiv. Af og til anvendes guld og sølv som en glitrende understregning af bevægelse i direkte og/eller overført betydning.
Lotte Kjøllers skulpturer, der er skabt mellem 1995 og 2008 er alle, ligesom det er tilfældet med malerierne, modelleret efter levende model.. Materialet er her stentøjsler med chamotte. Efterfølgende er skulpturerne brændt, og af og til glaseret flere gange med glasur efter kunstnerens egen opskrift. Flere skulpturer, bl.a.

”Grubleren” i brændt ler med chamotte, 47 x 21 x 17 cm, udtrykker en markant sanselighed kombineret med eftertænksomhed.


Af: Lise-Lotte Blom, kunsthistoriker, mag.art.
artikel i KUNSTAVISEN 07-2008, s. 33 ”Kunstner i udvikling Lotte Kjøller”

Opret din egen hjemmeside med Webador